Praksisfortælling ''Fuck dig''

Vi er i Børnehuset Lunden på den første dag, og jeg sidder i dukkekrogen som er bagerst i lokalet på den ene af stuerne, og der er en del børn derinde. Kort efter kommer der en gruppe på 5 drenge ind som tilhører Børnehusets storegruppe, og der er lidt mere gang i den efter de kom ind. Pludselig hører jeg en af drengene i gruppen sige ”Fuck dig” til en af de andre drenge i gruppen, og da ingen af dem har opdaget jeg sidder der, før jeg siger ”Hov, hvad var det for et sprog - det lød godt nok ikke så pænt. Må man godt snakke sådan her i børnehaven?” så bliver de overraskede over, at der er en voksen i lokalet. Den dreng der blev sagt ”Fuck dig” til, siger så imens han peger på en dreng foran ham ”Det var Silas, som sagde det - og nej, det må man ikke sige”. Da flere af drengene står med tasker, siger jeg ”Nej, det tror jeg heller ikke I må, man må jo heller ikke snakke sådan, når man starter i skole” - og følger op med spørgsmålet, om de glæder sig til at starte i skole efter sommerferien. Drengene snakker ivrigt i munden på hinanden, og for bedre at kunne høre hvad de fortæller, vælger jeg at spørge dem om de har været på besøg på skolen.

Drengene fortæller, de ikke har været på skolen, men at deres klasselærer har været i børnehaven for at sige hej til dem, og at der ude i fællesrummet hænger et billede af hver lærer, så børnene kan se hvem der skal være lærer for dem, når de begynder i skolen. Drengen Silas, spørger mig om jeg ikke vil med ud og se, hvor billederne hænger - og om jeg har lyst til at bygge med magneter med dem bagefter. Jeg siger ja, og alle drengene løber i forvejen, da de alle gerne vil vise mig deres lærer. Silas spørger mig hurtigt ved magneterne, om jeg vil se han kan bygge noget - hvortil jeg svare, at det vil jeg rigtig gerne. Samtidig med han bygger, kigger jeg også på hvad de andre drenge bygger ud af de magneter de sidder med - en af de andre drenge spørger, om han og jeg ikke skal bygge et tårn. Vi begynder at bygge et tårn, og i mellemtiden er Silas blevet færdig med hans snurretop, og han viser mig, at den kan dreje rundt. Den dreng, jeg byggede tårn med siger, at han ikke gider lege med magneterne mere, da Silas er i gang med at vise mig hans færdigbyggede snurretop. Da Silas hører, at drengen ikke gider lege med magneter mere, siger han hurtigt om jeg vil spille kort. Jeg svare, at jeg gerne vil spille kort, men at drengene skal rydde magneterne op først - det vil de ikke, og jeg fortæller dem, at vi bliver nødt til at rydde op, inden vi går videre. Til Silas siger jeg samtidig, at vi ikke kan spille kort, før der er ryddet op - herefter begynder drengene modvilligt at rydde op.

Efter vi har fået ryddet op finder Silas et kortspil frem, og vi begynder at spille ”Fisk”. Flere gange undervejs i spillet, må jeg sige til ham, at hvis han snyder, så vil jeg ikke spille med ham. Han virker meget frustreret, når jeg spørger ind til de kort, han har på hånden, og som han tror jeg vil kunne få et stik ud af. Hans reaktion er ofte ”Neeeej, det kan du ikke spørge om”, og jeg fanger ham i, at kun tage et kort og give mig, hvis han har flere af den samme. Dette kan ses, da han alligevel et par gange undervejs spørger mig om hjælp til at kigge hans kort igennem efter stik. På et tidspunkt sidder han med nærmest størstedelen af kortspillet i hænderne, og på bordet er der kun tre kort tilbage - herudover har jeg selv kun fem kort på hånden. Da jeg siger til ham, at han må have nogle stik på hånden, fordi der kun er så lidt kort på bordet, og jeg ingen stik kan få ud af dem på min egen hånd. Reagere han ved at kører hele bunken rundt fra hans hånd samt de stik på bordet foran ham, så jeg kigger på ham og lægger mine egne kort ned og siger, ”Så er vi vidst færdige med at spille”. Han hjælper med at få kortene samlet, og viser mig hvor de skal være. Herefter går han videre.