onsdag den 18. maj 2016
torsdag den 12. maj 2016
Analyse af film
Vi har på baggrund af vores feltarbejde i uge 17 udarbejdet en film, som I kan se her på bloggen. Vores opgave i feltarbejdet bestod af, at observere kommunikationen i institutionerne mellem barn og barn, voksen og barn eller voksen og voksen - og ud fra disse observationer, skulle vi hver især lave nogle praksisfortællinger. En praksisfortælling er en fortælling om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra det pædagogiske arbejde i praksis i hverdagen.
Teorien vi har anvendt til analyse af produktet er: cirkulær kommunikation, ICDP, den grænsesættende dialogform samt den negative og positive dialogform.
Teorien vi har anvendt til analyse af produktet er: cirkulær kommunikation, ICDP, den grænsesættende dialogform samt den negative og positive dialogform.
Cirkulær kommunikation; Der bliver skabt en dialog, da der bliver stillet åbne spørgsmål i forhold til, om man godt må snakke sådan. Dette ses ved tiden: 0:50-0:56
ICDP (PPTX); Det er pædagogens ansvar at forandre indstillingen til barnet. Det vil i situationen her sige, at pædagogen skal få barnet til at forstå, at det ikke er okay, at snakke sådan. Det kan man blandt andet også se i det citat som blev nævnt tidligere, omkring den cirkulære kommunikation - her bliver der stillet spørgsmål, om det er okay.
Den grænsesættende dialogform (ICDP Danmark); Man skal hjælpe barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde. F.eks. ved at vejlede barnet, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. I produktet ser vi, at pædagogen sætter en grænse. Det kommer til udtryk ved at hun siger, at børnene ikke kan lege med klodser, før de har ryddet op. Dette ses ved tiden: 0:58-1:03
Den positive grænsesætning handler om at vise empati for andre. I filmen kan man se, at den ene pædagog viser empati og anerkendelse, hvor børnene sidder og leger med klodser. Dette gør hun ved at smile og give ros til børnene, for det de har lavet. På den måde har hun fokus på den handling der foregår. Dette ses ved tiden: 1:21-2:34
Den negative grænsesætning hander om at have fokus på det enkelte barn. I filmen ser man det, ved at pædagogen taler nedladende til Adam. Dette ses ved tiden: 4:02-4:05
Kilder:
Ulleberg, Inger, Jensen, Per, Mellem ordene, Kap. 2, s. 55
Den positive grænsesætning handler om at vise empati for andre. I filmen kan man se, at den ene pædagog viser empati og anerkendelse, hvor børnene sidder og leger med klodser. Dette gør hun ved at smile og give ros til børnene, for det de har lavet. På den måde har hun fokus på den handling der foregår. Dette ses ved tiden: 1:21-2:34
Den negative grænsesætning hander om at have fokus på det enkelte barn. I filmen ser man det, ved at pædagogen taler nedladende til Adam. Dette ses ved tiden: 4:02-4:05
Kilder:
Ulleberg, Inger, Jensen, Per, Mellem ordene, Kap. 2, s. 55
Powerpoint: Relationsarbejde og kommunikation, dias 15
CDP Danmark (2014). ICDP-programmets otte samspilstemaer. Lokaliseret 27.2.2015 på: http://www.ucn.dk/Forside/ICDP/Forside/De_otte_samspilstemaer.aspx
Bach, A. S. (2011). Om ICDP. I: Kognition og Pædagogik, 79/2011 nederst på side 22
Bowlby og Stern - fra undervisningen 7/4-2016
CDP Danmark (2014). ICDP-programmets otte samspilstemaer. Lokaliseret 27.2.2015 på: http://www.ucn.dk/Forside/ICDP/Forside/De_otte_samspilstemaer.aspx
Bach, A. S. (2011). Om ICDP. I: Kognition og Pædagogik, 79/2011 nederst på side 22
Bowlby og Stern - fra undervisningen 7/4-2016
Praksisfortælling ''Fuck dig''
Vi er i
Børnehuset Lunden på den første dag, og jeg sidder i dukkekrogen som er bagerst
i lokalet på den ene af stuerne, og der er en del børn derinde. Kort efter
kommer der en gruppe på 5 drenge ind som tilhører Børnehusets storegruppe, og
der er lidt mere gang i den efter de kom ind. Pludselig hører jeg en af
drengene i gruppen sige ”Fuck dig” til en af de andre drenge i gruppen, og da
ingen af dem har opdaget jeg sidder der, før jeg siger ”Hov, hvad var det for
et sprog - det lød godt nok ikke så pænt. Må man godt snakke sådan her i
børnehaven?” så bliver de overraskede over, at der er en voksen i lokalet. Den
dreng der blev sagt ”Fuck dig” til, siger så imens han peger på en dreng foran
ham ”Det var Silas, som sagde det - og nej, det må man ikke sige”. Da flere af
drengene står med tasker, siger jeg ”Nej, det tror jeg heller ikke I må, man må
jo heller ikke snakke sådan, når man starter i skole” - og følger op med
spørgsmålet, om de glæder sig til at starte i skole efter sommerferien.
Drengene snakker ivrigt i munden på hinanden, og for bedre at kunne høre hvad
de fortæller, vælger jeg at spørge dem om de har været på besøg på skolen.
Drengene fortæller, de ikke har været på skolen, men at deres klasselærer har været i børnehaven for at sige hej til dem, og at der ude i fællesrummet hænger et billede af hver lærer, så børnene kan se hvem der skal være lærer for dem, når de begynder i skolen. Drengen Silas, spørger mig om jeg ikke vil med ud og se, hvor billederne hænger - og om jeg har lyst til at bygge med magneter med dem bagefter. Jeg siger ja, og alle drengene løber i forvejen, da de alle gerne vil vise mig deres lærer. Silas spørger mig hurtigt ved magneterne, om jeg vil se han kan bygge noget - hvortil jeg svare, at det vil jeg rigtig gerne. Samtidig med han bygger, kigger jeg også på hvad de andre drenge bygger ud af de magneter de sidder med - en af de andre drenge spørger, om han og jeg ikke skal bygge et tårn. Vi begynder at bygge et tårn, og i mellemtiden er Silas blevet færdig med hans snurretop, og han viser mig, at den kan dreje rundt. Den dreng, jeg byggede tårn med siger, at han ikke gider lege med magneterne mere, da Silas er i gang med at vise mig hans færdigbyggede snurretop. Da Silas hører, at drengen ikke gider lege med magneter mere, siger han hurtigt om jeg vil spille kort. Jeg svare, at jeg gerne vil spille kort, men at drengene skal rydde magneterne op først - det vil de ikke, og jeg fortæller dem, at vi bliver nødt til at rydde op, inden vi går videre. Til Silas siger jeg samtidig, at vi ikke kan spille kort, før der er ryddet op - herefter begynder drengene modvilligt at rydde op.
Efter vi har fået ryddet op finder Silas et kortspil frem, og vi begynder at spille ”Fisk”. Flere gange undervejs i spillet, må jeg sige til ham, at hvis han snyder, så vil jeg ikke spille med ham. Han virker meget frustreret, når jeg spørger ind til de kort, han har på hånden, og som han tror jeg vil kunne få et stik ud af. Hans reaktion er ofte ”Neeeej, det kan du ikke spørge om”, og jeg fanger ham i, at kun tage et kort og give mig, hvis han har flere af den samme. Dette kan ses, da han alligevel et par gange undervejs spørger mig om hjælp til at kigge hans kort igennem efter stik. På et tidspunkt sidder han med nærmest størstedelen af kortspillet i hænderne, og på bordet er der kun tre kort tilbage - herudover har jeg selv kun fem kort på hånden. Da jeg siger til ham, at han må have nogle stik på hånden, fordi der kun er så lidt kort på bordet, og jeg ingen stik kan få ud af dem på min egen hånd. Reagere han ved at kører hele bunken rundt fra hans hånd samt de stik på bordet foran ham, så jeg kigger på ham og lægger mine egne kort ned og siger, ”Så er vi vidst færdige med at spille”. Han hjælper med at få kortene samlet, og viser mig hvor de skal være. Herefter går han videre.
Drengene fortæller, de ikke har været på skolen, men at deres klasselærer har været i børnehaven for at sige hej til dem, og at der ude i fællesrummet hænger et billede af hver lærer, så børnene kan se hvem der skal være lærer for dem, når de begynder i skolen. Drengen Silas, spørger mig om jeg ikke vil med ud og se, hvor billederne hænger - og om jeg har lyst til at bygge med magneter med dem bagefter. Jeg siger ja, og alle drengene løber i forvejen, da de alle gerne vil vise mig deres lærer. Silas spørger mig hurtigt ved magneterne, om jeg vil se han kan bygge noget - hvortil jeg svare, at det vil jeg rigtig gerne. Samtidig med han bygger, kigger jeg også på hvad de andre drenge bygger ud af de magneter de sidder med - en af de andre drenge spørger, om han og jeg ikke skal bygge et tårn. Vi begynder at bygge et tårn, og i mellemtiden er Silas blevet færdig med hans snurretop, og han viser mig, at den kan dreje rundt. Den dreng, jeg byggede tårn med siger, at han ikke gider lege med magneterne mere, da Silas er i gang med at vise mig hans færdigbyggede snurretop. Da Silas hører, at drengen ikke gider lege med magneter mere, siger han hurtigt om jeg vil spille kort. Jeg svare, at jeg gerne vil spille kort, men at drengene skal rydde magneterne op først - det vil de ikke, og jeg fortæller dem, at vi bliver nødt til at rydde op, inden vi går videre. Til Silas siger jeg samtidig, at vi ikke kan spille kort, før der er ryddet op - herefter begynder drengene modvilligt at rydde op.
Efter vi har fået ryddet op finder Silas et kortspil frem, og vi begynder at spille ”Fisk”. Flere gange undervejs i spillet, må jeg sige til ham, at hvis han snyder, så vil jeg ikke spille med ham. Han virker meget frustreret, når jeg spørger ind til de kort, han har på hånden, og som han tror jeg vil kunne få et stik ud af. Hans reaktion er ofte ”Neeeej, det kan du ikke spørge om”, og jeg fanger ham i, at kun tage et kort og give mig, hvis han har flere af den samme. Dette kan ses, da han alligevel et par gange undervejs spørger mig om hjælp til at kigge hans kort igennem efter stik. På et tidspunkt sidder han med nærmest størstedelen af kortspillet i hænderne, og på bordet er der kun tre kort tilbage - herudover har jeg selv kun fem kort på hånden. Da jeg siger til ham, at han må have nogle stik på hånden, fordi der kun er så lidt kort på bordet, og jeg ingen stik kan få ud af dem på min egen hånd. Reagere han ved at kører hele bunken rundt fra hans hånd samt de stik på bordet foran ham, så jeg kigger på ham og lægger mine egne kort ned og siger, ”Så er vi vidst færdige med at spille”. Han hjælper med at få kortene samlet, og viser mig hvor de skal være. Herefter går han videre.
mandag den 2. maj 2016
Lineær og Cirkulære kommunikation
Lineær kommunikation er, hvor man
stiller spørgsmål ud fra sin egen opfattelse. Hvis personen man snakker med,
ikke forstår spørgsmålet, skal man formulere sig på en anden måde. Kommunikationen er en envejskommunikation pga. der kun er en, der er aktiv. Ved den lineær kommunikation anvendes transmissionsmodellen.
Cirkulære kommunikation påvirker vores egenskaber og relationer. Man skaber en dialog ved at stille åben spørgsmål samt er det vigtigt, at være nysgerrig på hvordan man hver især oplever situationen. Ved cirkulære kommunikation bruges transaktionsmodellen. Det er ikke muligt at konstatere, hvornår noget startes eller afsluttes.
Abonner på:
Opslag (Atom)