tirsdag den 19. april 2016

Goffman

Erving Goffman (1922-1982) er en canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog. Han er én af tidens mest betydningsfulde sociologer, og han har skrevet et hav af afhandlinger. Goffmans centrale analyse-emne er det fokuserede sociale møde. Det vil sige, at mennesker samarbejder med hinanden om at opretholde et fælles opmærksomhedsfokus. I dette samarbejde opretholdes en særlig samhandlingsorden og selvet er i centrum.

Goffman taler om, at det er vigtigt at have en facade. Den består af den attitude, den fremtoning og den udsmykning, vi bevidst eller eller ubevidst bruger til at opbygge et bestemt billede af, hvem vi er. Som vi kan se på filmen, viser enhver situation hvem du er. Når du er i skolen er du på en måde, når du er derhjemme er du på en anden måde. Det kaldes en social forventning. Læreren har en bestemt rolle, når hun er i skolen - og når læreren har fri, er hun en helt anden.

De verbale og nonverbale udtryk, vi giver de tilstedeværende er udtryk og symboler, for hvordan vi formidler et indhold. Disse udtryk er karakteristiske for den pågældende - og det er ufrivilligt, hvordan vi afgiver udtrykkene.

Frontstage og backstage er Goffmans mest kendte teorier. Frontstage er ude i praksis, hvor man er professionel og seriøs. Her forholder pædagogen sig neutralt og professionelt til de opgaver, som bliver fremstillet. Backstage er det knap så professionelle. Her kan man læne sig mere tilbage, og være sig selv. I filmen kan vi se, at læreren er frontstage, når hun underviser. Det er vigtigt, at læreren er autoritet, da hun skal videreformidle sin viden til eleverne. Derhjemme er hun backstage, her skal hun ikke stå til rådighed overfor eleverne, og kan derfor slappe af.

Vi har ud fra Goffmans teorier udarbejdet en film, som kan ses herunder.






tirsdag den 12. april 2016

Ny forståelse af mobning

Digital mobning

Digital mobning er anonymt – du kan ikke vide hvem der har sendt beskeden, selvom der f.eks. står Natasja på skærmen, er det ikke nødvendigvis kun fra hende. Man ser ofte, der er flere om beskeden, eller en har skrevet fra hendes mobil. Du kan ikke flygte fra det – selvom du lukker Facebook ned, og du slukker for din mobiltelefon, så snart du tænder mobilen igen, så ligger beskeden der jo stadig.
Den nyere forståelse af mobning

Måden man i dag forstår mobning på, er frygten for at blive ekskluderet.
Mobning sker ikke ifølge af den ny forståelse, grundet dårlig selvværd eller at man ser anderledes ud, det kan ramme alle. M
obberen er ikke afhængig af en reaktionen, idet at det er eksklusionsangsten der vægter højest. Man ser mobningen som et problem i klassekulturen, dvs. hvis mobberen eksempelvis flytter skole, vil problemet fortsat være i klassen.
Et visuelt udtryk for dette kan være en kartoffelplante, her går rødderne ud til flere sider og danner et større netværk, som kan være mere komplekst.
Den gamle forståelse
Den gamle forståelse af mobning er individualistisk, her kigger man på mobberen som kernen af problemet.
Et visuelt eksempel herpå:

Man kan se det som en gulerod der vokser hver sin vej. Roden ligger i jorden og med toppen i vejret.
Guleroden ses som et udtryk for en liniærproces, hvor mobberen og ofret er i hver sin ende.

Dobbeltsocialisering

Dobbeltsocialisering er udarbejdet på baggrund af Sommerfuglemodellen. Modellen er udviklet i 1989 af Lars Dencik. Den viser, at pædagogerne har en større betydning for børns identitetsdannelse, da de er mere sammen med børnene end forældrene. Pædagogerne i institutionen er den primære i dagligdagen og forældrene er den sekundære. Dog vil sommerfuglemodellen ikke være aktuel i dag.  Samfundet i dag er bygget op sådan, at du har flere relationer, der kan påvirke barnet, end dem der er vist på modellen.

mandag den 11. april 2016

God, kritisk og konstruktiv feedback

Det er vigtigt at give borgerne en god feedback samt respons. Dette gør det lettere for borgeren at vide hvor langt man er i sin udvikling og hvad der mere skal ske for at nå målet. 
For at man giver en god feedback, er det vigtigt at man giver borgeren en konstruktiv og anerkendende feedback. Vi skal som pædagoger kunne guide og vejlede borgerne, så deres mål opnås bedst muligt.

Anerkendelse er også en vigtig del af pædagogernes arbejde. Vi som pædagoger skal have fokus på, at være ressourceorienteret for at kunne guide borgerne bedst muligt. 
Husk at man skal se forskellighederne blandt de mennesker vi arbejder med, på den måde kan alle bidrage og se deres styrker. 
 
Når vi taler om feedback, snakker man samtidig om feedforward. Feedforward er den del er feedback processen, som afstemmer forventningerne og giver et overblik over hvad der skal læres i. På den måde får både pædagogen og modtageren et bedre overblik over det lærte og hvad der skal arbejdes med fremadrettet. 

Feedback skal ikke bare være "godt gået", men derimod feedback, som vi kan reflektere over og forholde os til.

Vi er alle mennesker med et menneskeligt legeme og et menneskeligt sind. vores fysiske opbygning er den samme, vores sind og følelser er også ens. Uanset hvor jeg møder mennesker føler jeg, at jeg møder et andet menneske, præcis ligesom mig selv. 
 Dalai Lama 

onsdag den 6. april 2016

Mediekultur i det moderne samfund

Teknologien har igennem de seneste 10 år ændret sig drastisk. Vi sidder den dag i dag, ikke sammen som en familie, som man så tidligere. Man ser moderen i køkkenet, faderen i stuen og børnene sidder på hvert sit værelse. 


Børnekulturforsker Beth Junckers; taler om den udvikling der er sket i børnekulturen fra 1950. I 1980'erne begynder en udvikling i familier med parabol tv, nogle anskaffer sig også en VHS. Børnekulturen bliver altså mere adspredt. 
Den moderne mediekultur kan vises i et eksempel:
I 1989 startede TV2 med at sende fjernsyn, dette gjorde at der blev flere kanaler at vælge imellem. Men også computerne blev etableret i familiernes hjem i slut 80'erne og starten af 90'erne, som et underholdningmedie.
De socialemedier spiller en stor rolle for børn i dag; Man ser at f.eks Facebook bliver brugt af unge børn, før de er gamle nok til at bruge det trods Facebooks aldersgrænse. Man kan se Facebook som et fælles medie, hvor hele familien er. Kulturen for børn og unge er i dag skabt af forældrene; herunder computerspil og film som nogle eksempler. Børns leg er det de selv skaber. Man kan også inddrage børnene, så de bliver medskabere til egen kultur.
Børnene i en institution skal have lært om de forskellige årstider. Børnene skal ved hjælp af en iPad, tage billeder udenfor der viser de forskellige årstider. Alle billederne vil blive sat sammen i en video, så de senere hen kan finde den frem og se dem. 



I 2007 er det blevet mere almindeligt at have computere i de danske hjem.








Diskurs i pædagogisk praksis

Vi har valgt at skrive om emnet diskurs, da det er et relevant emne når man skal arbejde med mennesker.

En diskurs er en socialt skabt sandhed, den er skabt af flere mennesker; Hvor man bliver enige om, at noget er sandt, altså en falsk sandhed.
Som et eksempel på en diskurs, kan man tage indvandredebatten op; Her støtter mange op om at, indvandrere laver ballade - Det er mere end en person blevet enige om. Der er nu oprettet en diskurs, som siger; Vi er enige om at indvandrere laver ballade. Måden hvorpå en diskurs kan ophæves, er ved at være uenig i udsagnet. 

Som pædagog skal man være opmærksom på, at man ikke skaber en falsk sandhed på arbejdspladsen. Man skal også sørge for, at borgerne ikke danner en diskurs.

Som et eksempel på en hverdagssituation, hvor der indgår en diskurs.
Peter går i en specialklasse i Aalborg. Han er en glad, hjælpsom og smilende dreng. Lærerne og pædagogerne på skolen har ikke fået oplyst hvilken diagnose Peter har, derfor bliver han hurtigt stemplet som et umuligt og problemskabende barn. Sådan omtales Peter også overfor de andre kolleger og de er enige i udsagnet. Derfor bliver der skabt en diskurs i personalegruppen omkring Peter. For at diskursen kan blive ophævet, bør en fra personalegruppen turde stille sig op og være uenig i de andres udsagn.